Distancer

  • 2,5 km Kids Run (født 2008 og senere)
  • 5 km Road Race (DAF-opmålt)
  • 5,5 km og 11 km Park Run
  • 4,5 km Walk

Priser

  • 2,5 km Kids Run: 100 kr.
  • 5 km Road Race (DAF-opmålt): 150 kr.
  • 5,5 km Park Run: 150 kr.
  • 11 km Park Run: 175 kr.
  • 4,5 km Walk: 100 kr.

Tid og sted

  • Torsdag den 15. juni 2023 fra kl. 17:00
  • Solrødgård Klima- og miljøpark, Solrødgårds Allé 6, 3400 Hillerød

Et løb med mening

Kredsløbet har noget for alle, både for de hurtige der jagter nye rekorder, for børn og familier, for motionisten og for dem som løber for at få en særlig oplevelse. Kredsløbet vil give dig en oplevelse af natur, liv og energi, når du løber igennem Solrødgårds flotte og nyanlagte miljø- og energipark. Solrødgård ligger i det sydlige Hillerød på et 500.000 m2 stort område, som både rummer flot natur, vandområder, spændende arkitektur og landskab. Vi har fået lov til at lukke området af, og det har givet os mulighed for at lave nogle anderledes og spændende ruter, hvor man blandt andet skal løbe over taget på Miljøcenteret og ud på snoede broer over vådområder. Er man til fart og en bred asfaltvej, har vi lukket Solrødgårds Allé, hvor der vil være mulighed for at løbe en hurtig tid på den klassiske distance 5 km.


Bliv forkælet

Vi sørger for forplejning, god stemning, hot spots, flotte medaljer, elektronisk tidstagning, fotos og energidepot. Løberen sponserer gratis T-shirt til de 50 første børn som tilmelder sig 2,5 km Kids Run.
Derudover er der mulighed for tilkøb af T-shirts og sandwich via vores tilmeldingsside på Sportstiming. 
I målområdet vil der være mulighed for at købe lækker Hansens Is, sodavand og øl.

Inkluderet i prisen er:
  • En flot finisher medalje
  • Elektronisk tidstagning
  • Forplejning i mål
  • Lodtrækningspræmier
  • Væskedepoter
  • Gratis fotos
  • Gratis T-shirt til de 50 første tilmeldte børn